FAKTA

Mobning og chikane i tal:

35.000

danskere er dagligt sygemeldt pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø

Over 600.000

danskere oplever dagligt at være udsat for mobning og chikane på arbejdspladsen

430.000

danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag 

60-80 milliarder

kroner om året koster dårligt psykisk arbejdsmiljø for samfundet

1 million

fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år kommer som følge af stress

PRIMÆR ÅRSAG TIL SYGDOM

Ifølge verdenssundheds- organisationen WHO bliver arbejdsrelateret stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020

Kilder: Arbejdstilsynet, Erhvervssektionen.dk og nfa.dk

Hvad er mobning og chikane?

Mobning og chikane består af er systematiske, psykiske overgreb, som oftest kendetegnes ved en kombination af flere forskellige nedværdigende og krænkende handlinger, som sker gentagende gange over tid og er målrettet specifikt “target”. Mobning kan være svært at identificere fordi de netop sker over tid og derfor typisk vil udvikle sig til at blive en del af hverdagen, normen og kulturen. Derfor opdages mobning oftest, for den udsatte, først efter længere tid, når man er begyndt at opleve at mobningen påvirker psykisk og mentalt, som fx ved stresssymptomer, som flertallet af udsatte for mobning oplever.  Det er ofte heller ikke den mobbede selv, men dennes pårørende, familie, venner, eller nære kollegaer, som opdager at de handlinger, som den mobbedes udsættes for, rent faktisk er mobning.

De nedværdigende mobbende handlinger mod offeret kan fx være:

  • Bagtalelse, bagvaskelse og sladder – oftest løgne
  • Nedgørelse af din arbejdsindsats
  • Ubegrundede anklager, irettesættelser og beskyldninger
  • Manglende tillid, du bliver mistænkeliggjort
  • Pludselige verbale angreb og trusler mod din person
  • Groft nedsættende sprogbrug
  • Kold skulder/ du bliver ignoreret og ikke anerkendt
  • Du får fejlagtig information, eller vigtig viden tilbageholdes
  • Sabotage eller vanskeliggørelse af dit arbejde
  • Generel stigmatisering/ tilsidesættelse
  • Forfølgelse, trusler og overdreven kontrol
  • Pludselig fratagelse af ressourcer eller ressourcepersoner
  • Udelukkelse fra vigtige møder og arbejdsfællesskaber
  • Generel foretagelse af uforklarlige indgreb/
    ændringer, der sker uden varsel og/eller begrundelser

HVORFOR OPSTÅR MOBNING og hvem mobber?

Undersøgelser viser, at mobning oftest sker på arbejdspladser, der er præget af ikke tydelig ledelse, konfliktskyhed, samt samt utydelige værdier og mål. De usunde arbejdspladser er typisk lukkede topstyrede kulturer, som er præget af uløste konflikter,  generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dertil er der naturligvis en række ydre faktorer, der også spiller ind, som fx nedskæringer, fusioner, omstruktureringer, eller andre omstændigheder, der giver anledning til følelse af usikkerhed og utryghed. Endeligt viser en række undersøgelser også, at mobning oftest foregår i kulturer med mange af det samme køn.

Mobning er ene og alene et symptom på en usund virksomhedskultur, som både ledelse og medarbejdere er ansvarlige for at ændre.

HVEM MOBBER?
Der er foretaget en lang række undersøgelser af, hvem der mobber. Kortfattet tegner der sig et billede af, at det oftest er mænd, der mobber. Dette kan dog kan hænge sammen med, at det oftest er mænd, der er i ledende positioner. Det viser det sig nemlig også, at det i ca. 50%  af tilfældene enten er ledere eller uformelle ledere, der fører an i mobbeprocessen – enten direkte ved at føre an, eller støtte mobningen, eller inddirekte ved ikke at gribe ind, når mobning finder sted på arbejdspladsen. 

Der findes dertil en række personlighedstræk, der karakteriserer mobberen, som fx en aggressiv adfærd samt et  stort behov for at manifestere magt i form af de nedværdigende handlinger overfor andre. Derudover har mobbere også en uhensigtsmæssig forestilling om retsmæssig håndtering af egen magt og råderum. På individuelt niveau finder mobningen sted fordi den der mobber har behov for at vinde magt og positionere sig som den stærkeste i en gruppe.

Undersøgelser viser, at de der mobber ofte mobber fordi har dårligt selvværd, eller at de føler sig truet af den der mobbes, Ved at udføre de mobbende handlinger fjerner mobberne opmærksomheden fra dem selv. Derfor handler mobning sjældent om den der mobber, men om den, eller og de der mobber, men frem for alt om den arbejdsplads og kultur, som mobningen finder sted i. Mobning ses for eksempel sjældent i sunde veldrevede virksomheder, med en åben virksomhedskultur. 

HVEM MOBBES?
Der er foretaget en række undersøgelser af, hvem der mobbes. Kortfattet er konklusionen, at alle kan blive udsat for mobning – uanset, køn, alder, udseende og uddannelsesbaggrund. Det eneste gennemgående træk, vi ser hos de, der mobbes, er, at de ofte er en minoritet på deres arbejdsplads. Dette kan være minoritet i forhold til køn, fysiske attributter, uddannelsesbaggrund,  en ny særlig funktion, el. lign. Ofte er de der mobbes vellidte og dygtige personer.

Mange mener, at der findes en sammenhæng mellem at have være mobbet som barn, og at blive mobbet som voksen. Men faktisk viser undersøgelser at 80% af dem, der udsættes for mobning på arbejdspladsen ikke tidligere har været udsat for mobning. Så, der er altså intet, der tyder på, at mobbeofre kan kategoriseres indenfor en given personlighedstype, særlige karaktertræk, som fx svage, dumme, eller “uregerlige”.  Tværtimod tyder nogle undersøgelser på, at den mobbede kan fremstå som en trussel for fællesskabet eller kulturen, fordi man stikker ud fra mængden, på den ene eller anden måde, som fx ved at turde sige sin mening, besidde en bestemt viden, repræsentere nogle bestemte holdninger eller andet.

HVEM ER “DEN ONDE” OG HVEM ER “DEN GODE”?
På arbejdspladser, hvor der forekommer mobning, vil både den der udsættes for mobning samt pårørende kollegaer ofte være i tvivl om, hvad der sker, hvad er op og ned, hvem der er den “onde”, og hvem der er den “gode”. Rent instinktivt har de fleste mennesker behov for at finde syndebukke – hvem er de dumme, og hvem er de gode osv. Det er desværre et naturligt instinkt, som er med til at definere, hvem vi selv er, og hvor vi står i forhold til vores omverden.

Bliver man udsat for mobning begynder man ofte at tvivle på sig selv – dette er et naturligt resultat af de nedværdigende handlinger. Indenfor psykologien kalder man det gaslighting.

Mobning er og bliver psykiske overlagte overgreb, der har til formål at opnå øget magt ved at nedbryde en anden person. Mobning er uønsket og uvelkommen for offeret, og mobning vil oftest have ganske alvorlige konsekvenser for både den mobbede, for virksomheden og for samfundet. 

Vaern interesserer sig imidlertid ikke mere indgående i hverken mobberens eller den mobbedes karakter og natur, ej heller for en victim-vilain diktomi. Mobning er en målrettet og skadelig handling, som skal stoppes.

Vaern har fokus på dels at anerkende og hjælpe ofre for mobning til at forstå, hvad de har været udsat for, og give dem værktøjer til at beskytte sig mod fremtidige angreb og dermed forebygge langvarrige konsekvenser af mobningens skadelige effekt.

Dertil har Vaern fokus på at hjælpe virksomheder til at udvikle og omsætte handlingsplaner til at sikre trivsel og forebygge og bekæmpe mobning på arbejdspladsen.


Hvilke konsekvenser har mobning?

Konsekvenser for mobbeofferet og for din virksomhed

Mobning kan få store og alvorlige personlige konsekvenser for mobbeofferet. Da mobning sker over længere tid, kommer reaktionerne hos mobbeofferet heller ikke fra den ene dag til den anden. Men i takt med, at den mobbede over tid gradvist udsættes for negative handlinger, får vedkommende det dårligere og dårligere. Konsekvenser kan være:

Stresssymptomer som fx søvnløshed, hjertebanken, trykken for brystet
– Angst
– PTSD
– Depression
– Diabetes
– Hjerte-karsygdomme

Som det er i dag, resulterer mobning og chikane oftest i, at offeret enten sygemelder sig, bliver opsagt eller selv siger op.

Mobning og chikane kan, udover at have alvorligt personlige konsekvenser for offeret, også få alvorlige økonomiske konsekvenser for virksomheden og samfundet, da en del undersøgelser peger på, at mange ofre for mobning ofte bliver langtidssygemeldt og/ eller aldrig vender rigtigt retur til arbejdsmarkedet.

ER DU I TVIVL OM, AT ENTEN DU,  EN KOLLEGA ELLER EN MEDARBEJDER BLIVER UDSAT FOR MOBNING OG CHIKANE? 

Så er det værd at se efter en eller flere af disse symptomer, som personen ofte udviser: 

  •   – Nervøsitet, usikkerhed og uro
  •   – Forvirring
  •   – Irritabel og aggressiv
  •   – Hukommelses- og koncentrationsbesvær
      – Holder sig (- eller bliver holdt) uden for fællesskaber

Det er værd at bemærke, at personens adfærd kan ændre sig fra normal social adfærd,til at ændre adfærd og karaktertræk til de ovennævnte. Dette skyldes det overgreb/angreb (mobningen), som vedkommende udsættes for. Så altså, en kollega du normalt anser for glad, dygtig, selvsikker, vil ofte ændre adfærd og personlighedstræk, som direkte følge af mobningen. 

Mobning og chikane er hverken et individuelt eller alene et ledelsesmæssigt problem. Det er et virksomhedskulturelt problem, som kun kan løses effektivt ved at skabe forståelse for mobningens natur og dens konsekvenser og – i fællesskab – arbejde aktivt på at ændre den. Det er imidlertid altid ledelsens ansvar at gå foran som det gode eksempel. 

Mobning finder som regel kun sted på virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor ”de 4 M’er” er en del af hverdagen – Misundelse, Mistillid, Misforståelser og Miskommunikation.

Mobning udføres normalt af en person, som fungerer som primus motor i ”mobbekampagnen”. Mobningen har til hensigt at nedbryde en given person, et udvalgt target, med det endelige mål at fastholde og demonstrere mobberens egen magt og indflydelse og eliminere potentielle trusler mod enemærker og eksisterende fællesskab. Mobningen kan gentages igen og igen og ødelægge adskillige ofre, før det i sidste ende kan ødelægge virksomheden.

Kilder: NFA.dk, Arbejdstilsynet og LO